En måned efter Frederiksværk Stålmand begyndte jeg at vågne
op med ondt i højre knæ. En ømhed som jeg i den grad kendte til, specielt fra dagene
efter en fodboldkamp, men generelt kan jeg huske smerten helt tilbage fra jeg
var ca. 15 år.

Jeg tog det derfor stille og roligt, og satsede på at det
forsvandt af sig selv, præcist ligesom alle de andre gange. Men det gjorde det
ikke, det satte sig mere og mere og gik over i at blive en smerte.

Jeg tænkte straks, at det var den klassiske 3xF (Fyrre, Fed
og Færdig) joke der havde indhentet mig…

Jeg forsøgte i første omgang med hvile i tre dage – det
hjalp. Jeg var glad og belønnede mig selv med en 15 kilometer løbetur, nu hvor
jeg havde holdt tre dages pause, var jeg fuld af energi.

Well – nok ikke den klogeste beslutning i 2015. Jeg kunne
knap nok gå efter løbet og smerten var til at føle på – øv!

Dagene derefter var det samme mønstre, efter endt træning
gjorde det møg ondt, og jeg kunne ikke træne 100% igennem. Jeg fortsatte dog den
daglige træning men typisk kun på 80-95%.

Til sidst var der ingen anden udvej (læs: fruen tvang mig)
end at søge læge. Fuld af forhåbning gik jeg til læge i januar, men lægens råd
var ikke overraskende og ej hellere et råd jeg kunne bruge. Hun forslog, at jeg
kunne bruge voltaren gel og holde mig i ro i fem uger.

.oO (FEM UGER? Undskyld,
jeg tror ikke du forstår, jeg dyrker triatlon!).

Tror godt hun kunne aflæse min frustration over den besked,
så hun udskrev samtidig en henvisning til en fysioterapeut.

Jeg smurte voltaren gel på, og det tog selvfølgelig toppen
af smerten, men slet ikke i det omfang det var nødvendigt. Jeg forsøgte igen
med et par dages pause fra træningen, men så snart jeg gik i gang igen kom
smerten tilbage.

Til dem der syntes at
det er interessant, er det smerte i sammenhæftningen fra baglårsmusklen og ned
til venstre side af højre knæ. Lægger man en hånd på området, kan man mærke at
sammenhæftningen giver et klik og ”hopper” ind og ud når knæet bevæger sig.

Jeg valgte derfor
at få en tid hos min fysioterapeut Inge, som er uddannet som osteopat.
Wiki: Osteopatien kombinerer viden om anatomi, fysiologi, biomekanik,
neurologi, patologi (Sygdomslære), embryologi (fosterlære) og organlære.

Inge har et fantastisk humør, og når hun undersøger patienterne, ja så både
snakker hun med sig selv og laver de skønneste ansigtsudtryk, hvilket er dybt
underholdende – og nåh ja en sidegevinst er selvfølgelig, at hun har styr på,
hvad hun laver.

Til den første undersøgelse fandt hun ud af, at mit venstre ben er 0,9
cm kortere end det højre, hvilket mange års skævt slid gav udslag i smerter i
knæet. Hun stillede mig op foran et spejl og kunne straks se, at jeg hældte
betydeligt til venstre. Hun satte plader på 0,3 cm ind under min venstre fod,
indtil at ”hullerne” i siderne på kroppen var symmetriske.

Herefter fik jeg lidt lindringsbehandling og fik en henvisning til, hvor
jeg kunne købe indlæg til alle mine sko. Dvs. løbesko, indendørssko,
fodboldstøvler, dagligdagssko, sommersko etc.

Udover kilerne gav hun mig nogle udstrækningsøvelser, som jeg skulle
lave flere gange om dagen.

Men det bedste var hendes sidste kommentar: ”… og du træner selvfølgelig
bare på fuldt tryk, bare husk at stræk ud før og efter…”. Kan man andet end at elske
sådan en kommentar.

Det var underligt i starten at løbe med kile i venstre sko, og det gav
ømhed i andre muskler end normalt, men i dag tænker jeg ikke over det mere.
Cykelskoene har jeg indstillet således at venstre klips på cykelskoen er sat
længere tilbage end den højre, og derved kompenseres der for den manglende cm i
venstre ben.

Den manglende cm i venstre ben forklare også hvorfor jeg ofte har haft ondt i ryg og læn, samt hvorfor det kun er den højre fod jeg forstuer.

Efterfølgende gik jeg til lindringsbehandling fire gange – hvilket var
helt vildt fantastisk, da hun fik knæet ud i ydrepositioner, som jeg ikke selv kunne.
Til sidste session lavede hun en video løbetest fra fire sider, og den brugte
vi lidt tid på at analysere. Alt var ok.

5. maj (17 dage før Barcelona 70.3) havde jeg min første dobbelttræning
helt uden en eneste smerte (46 km cykling + 6 km løb), hverken før, efter eller
dagen derpå – I’m so happy.
Det har taget lang tid at få knæet klar igen, men i starten tog jeg
kvantespring, og derfor troede jeg på, at det var den helt rigtige
fremgangsmetode. Jeg er stadigvæk en smule skæv i kroppen, men
udstrækningsøvelser (før og efter) samt korrekt fokus, skal nok få rettet det
op med tiden, og ja kilerne, dem må jeg leve med.

Jeg lider heldigvis ikke af Fyrre, Fed og Færdig joken, men jeg er dog
”beriget” med lidt byggesjusk fra naturens side.