Når man
træner meget, så skal der fyldes meget på. Det gælder både mad og drikke. Her
er vi ude i en helt klokke klar – det bliver aldrig et issue at tanke op. For hvis der er noget
jeg er, så er det madglad. Er maden ordentlig tilberedt, så kunne jeg spise hele
dagen. Derfor holder jeg naturligvis lidt øje med om bukserne kommer til at
stramme, for gør de det, så skal portionerne være mindre i en periode.

Jeg spiser
ikke efter en eller flere teorier, jeg spiser efter hvad jeg har lyst til. Dog får
jeg en helt naturlig lyst til sundere mad, når jeg træner meget, sådan har det
altid været for mig. Når jeg spiser hvad jeg har lyst til, får jeg en meget varieret
kost, og får derfor dækket behovet for vitaminer samt at få fyldt depoterne op.

Jeg spiser
yderligere en magnesium pille om dagen. Det startede ved at jeg begyndte at få
lægkramper under svømning, helt sikkert blot fordi det var uvante bevægelser.
Men da jeg tjekkede op på kramper, kunne jeg se at magnesium var den hyppigste
foreslået løsning. Udover at forhindre kramper så påvirker magnesium også
muskelstivhed, hvilket gør at jeg er mindre stiv i kroppen dagen efter en
konkurrence, fodboldkamp eller anden hård træning. Så for mig på 40, er magnesium
et rent mirakelmiddel.

Én time før en konkurrence, fodboldkamp eller anden hård træning supplerer jeg magnesium pillen med en saltstick indeholdende koffein. Saltet søger for at opretholde
saltbalancen i kroppen, som bliver noget forskubbet når man sveder. Koffeinen
giver et lille frisk kick. Under de lange konkurrencer (halv ironman og
maraton), tager jeg én saltstick mere efter to timer. Til 70.3 i Barcelona 2016
kommer jeg til at tage én pr. time begyndende to timer før start, det
gør jeg på grund af varmen, som naturligvis vil gøre at jeg sveder mere.

Konkurrencerne
Tidligere
da jeg kun dyrkede maraton, spiste jeg stort set kun kylling og pasta hele
ugen op til konkurrencer og jeg drak ikke alkohol i op til 12 uger før, men så opdagede
jeg nedenstående.

I dag
spiser jeg præcist det, som jeg har lyst til hele ugen op til konkurrencen, men
om fredagen har jeg fået en ny tradition. Bøf, bearnaise, kartofler i ovn
(hjemmelavede grov pomfritter), ovnbagte tomater og… to glas rødvin. Det virker
for mig – jeg har mere energi end da den stod på pasta og kylling i forskellige
versioner. Hermed ikke sagt at det virker for andre…

Angående
alkohol, så drikker jeg mig ikke beruset i op til seks uger inden en
konkurrence, men jeg nyder gerne to glas vin i ny og næ. Jeg holder mig fra
stærk alkohol, men kan også godt tage en enkelt øl efter en fodboldkamp.

Dagen før en
konkurrence får jeg stadigvæk kylling. De sidste par gange har det været
forklædt som Cesar salat de lux med bland andet æg og nødder samt flute med
smør (flute er i stedet for pasta). Fordelen ved dette er, at det sagtens kan
transporteres i køletaske, og det kan hurtigt hældes sammen uden de store
forberedelser, bare det er udskåret på forhånd og adskilt i bøtter og poser. Smart
hvis konkurrencen kræver en overnatning tæt ved. Anden fordel er at det ligger
let i maven og det har jeg brug for.

Skal man
længere væk som eksempelvis Barcelona, kan man med fordel leje et værelse eller
en lejlighed med tekøkken og køleskab. Så slipper man for at skulle
eksperimentere med ukendte retter fra ukendte restauranter.

Om morgenen er jeg altid nervøs, og det er maven også. Selv på halvmaraton sniger
nervøsiteten sig ind i løbet af natten. Noget nervøsitet skyldes at jeg er
spændt i forhold til selve konkurrencen, og noget fordi jeg ikke får sovet
ordentligt den sidste nat, blandt andet på grund af toiletbesøg som følge af at jeg har
drukket for meget vand.

Men
morgenmad skal der til. Jeg søger for at være færdig med morgenmaden to timer før start, dette gør jeg for at undgå mavekramper, sure opstød og følelsen af tung mave. Morgenmaden består af to skiver grov toast (de store) med rigelig Nutella, en til to bananer og
rigelig med vand.

Det er en hårdfin balance angående vandindtag, da for meget
vand skyller salte med mere ud igennem urinen, og for lidt vand kan blive
katastrofalt i slutningen af en konkurrence.

Tip: Er din urin farveløs skal du
ikke fylde mere vand på, er den gul skal der mere vand til. Har du fyldt nok
vand på, men bliver tørstig på grund af saltsticks, så drik endelig mere vand.
Der er altid toiletter i forbindelse med startområdet.

På en halv
ironman spiser jeg yderligere to bananer imens jeg cykler samt tre til seks
energi gels. Bananerne først og gels som jeg løbende føler at kroppen mangler. Bananerne
holder på væsken og ligger behageligt i maven, derudover er de fulde af energi.
I vandflaskerne på cyklen har jeg saftevand og løber de tør, så tager jeg i mod
ekstra energi dunke ved depotet. Under løbsdelen tager jeg et glas vand og et
glas energidrik ved hvert depot. Jeg stopper helt op, når jeg drikker de to glas,
for at undgå at spilde – for mig er væske super vigtig, og jeg kan ikke springe
over et eneste depot. Jeg har prøvet at springe de første over – dårlig ide. På
en halvmaraton distance har jeg to gels med, men det er ikke altid at jeg får dem
spist, da energi drikkene som oftest dækker behovet.

Jeg har prøvet flere forskellige produkter og kombinationer under konkurrencerne, men jeg har ikke brugt noget, som jeg ikke først har testet under træning. Jeg kender et par stykker som eksempelvis ikke kan tåle energi gels, og derfor måtte på ekstra toiletbesøg under konkurrencen. Det er selvfølgelig ikke optimalt og bør testes inden konkurrencen.

I de startposer man får udleveret er der ofte reklameprøveprodukter. Kender du ikke produktet, så vent med at bruge det til efter konkurrencen, og hold dig til din plan.

Chokolade
Jeg kan nok ikke helt komme udenom – for det er min last, chokoladen. Jeg forsøger at holde
igen, men det lykkes ikke helt. Jeg tager derfor et lille bitte styk chokolade
mere eller mindre hver dag, det lille bitte stykke smider jeg ned i slikkassen,
og det store stykke spiser jeg…