Bloggen
er død, men indholdet bliver ved med at komme
Indrømmet – jeg har været frygtelig stille på min ”blog” den
seneste tid, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Der er mange årsager
til at jeg ikke har fået skrevet, men den vigtigste har nok været, at jeg ikke
føler, at jeg har tid og indhold nok til at kalde det for en blog.

Hvis
det ikke er en blog – hvad er det så?
Det her er mit frirum til at komme af med mine oplevelser og
tanker i forhold til triatlon, det er ikke en blog, men nok nærmere en form for
dagbog, som jeg skriver i, lige når jeg har lyst og tid.

2016 de
sidste 2 x OL distancer
Efter sommerferien deltog jeg i to OL distancer, en i Åbenrå
og senere en i Århus. Fælles for begge var, at det egentlig gik ok, og endda
med PR på cykel og løb, men jeg var ikke helt tilfreds med mig selv. Den i Åbenrå
var regnfuld, kold og blæsende og den i Århus var næsten for varm, og jeg kunne
blive ved med at finde på ting der gjorde, at jeg ikke nåede mine mål.
Kæmpe opbakning fra kids og frue til OL distancen i Åbenrå. Fantastisk.

Hvad gik
der galt?
Jeg havde det sjovt både før, under og efter, men jeg kunne
ikke indfri mine mål. Jeg kunne ikke finde de sidste kræfter – havde masser af
mentalt overskud, men fysikken hang i bremsen. Tanker om at jeg jo også var
blevet 40, så det var vel ok at gå lidt ned i kadence, begynde at poppe op…

Hold nu (læs: hold kæft!).

Selvfølgelig er kroppen ikke 20 år mere, men det skal nu ikke
afholde hverken mig eller andre for at komme i god form og få mere fart på.
Medaljehøst 2016.

What to
do?
Jeg havde fulgt mit eget hjemmestrikket program, og
alt andet lige, så havde det fået mig igennem de første tre halve triatlons
(1.900 m svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb). Og det var på en måde, hvor
familien, jeg selv og arbejdet kunne afstemmes i forhold til forbrugt tid. Men jeg
har åbenbart brug for noget andet, for at nå mine mål og stadigvæk have det
sjovt, men før jeg fortæller om det, starte vi et andet sted.

2018
Efter fruen og jeg var tilskuer til KMD hel Ironman 2016 i
København, hvor vi så Pernille og Kenneth gennemføre deres første hele Ironman,
har jeg ikke kunne slippe lyden og sætningen fra kommentatoren ”you are an
Ironman”, som samtlige deltager fik råbt op, da de trådte eller løb over
målstregen.

Stort tillykke til både Pernille og Kenneth for flot
gennemført hel Ironman og endda i super tider.

Det var så hårdt at se mine to tri-buddies være i ilden. Alle
følelser var i spil; ked af ikke selv at deltage, stolt på deres vegne og
tænksom over hvordan jeg fik breaket overfor fruen, at det her ville jeg også.

Fruen og jeg har snakket meget frem og tilbage om hvordan det
skulle foregå i forhold til familie vs. træning, træningsprogrammer, helbred og
hvornår. Sidste del var nemmeste – jeg vil gør det ordentlig, det vil sige, at
jeg ikke bare vil nøjes med at gennemføre, men jeg vil gennemføre i en
ordentlig form og gå efter en tid, som bliver bestemt når jeg nærmere mig
startdatoen – det bliver formen der bestemmer hvilket tidsmål jeg skal gå efter.

Jeg har derfor besluttet mig for at deltage i Frankfurt hel Ironman
2018, og det er med fuld opbakning fra fruen.

Hvorfor
lige Frankfurt?
Ret simpelt, den ligger lige op til sommerferien, hvilket
betyder at vi kan fortsætte sydpå og holde en velfortjent sommerferie efter
gennemført Ironman.

Men
hvordan opnår jeg de andre tre ting
?
(familie vs. træning, træningsprogrammer,
helbred)

Svaret er enkelt: OOB life.

Pernille har brugt OOB life igennem længere tid og har
anbefalet mig at prøve dem – og hendes forbedringer og resultater taler jo for
sig selv.

OOB life (lite udgaven som jeg har købt) indeholder:
• Træningsprogrammer som er bygget op på OOB
life’s metoder.
• Personlig, online træningskonto på OOB life.
• Online support og coaching. Daglig support
(svarer indenfor 24 timer)
• Træningsprogrammer opdateres ud fra egen
kalender.
• Evaluering og feedback på din træning hver
14. dag. Hvis nødvendigt opdateres træningskalenderen.

OOB life træneren hjælper med følgende udfordringer:

Hvordan træner du bedst?

Hvordan bruger du bedst den tid,
du har til rådighed?

Hvordan sikrer du, at være i den bedst
mulig form, når du ønsker at være det?

Hvordan sikrer du, at du ikke træner for
meget eller for lidt?

Hvordan ved du, at du bliver bedre af
din træning?

Udover overstående holder den personlige træner øje med dit
helbred. Jeg skal fx oplyse vægt, hvilepuls, søvnrytme, motivation, hvordan
hver træning har været med mere. Træneren vil på den måde kunne forudse,
hvornår jeg har behov for ekstra hvile, eller hvis jeg er ved at blive syg.

OOB life’s slogan
er: Happier, healthier, stronger.
Første del af sloganet passer perfekt med mit mantra ”Kun for
sjov”, og hvem vil ikke være sundere og stærkere?
> Læs mere om OOB life

En af mine udfordringer i mit eget program er, at jeg ikke ved
hvordan jeg skal træne optil og efter en konkurrence. Det problem er også løst
nu, da OOB life tilpasser programmerne ud fra konkurrencer og antal timer man
kan træne, og tilmeldte konkurrencer er der nok af i det kommende år.
> Se tilmeldinger 2017

Jeg vil i løbet af marts eller april skrive mere detaljeret om mine oplevelser med OOB life og om min personlige træner.

Sponsorat
Den er god nok, jeg er så heldig, at jeg har fået et
sponsorat. Min sponsor bliver afsløret til Mallorca 70.3 i maj, hvor jeg for
første gang skal køre for min sponsor. Det bliver så godt – håber at I er
spændte 🙂

Nyt
udstyr
Og med et sponsorat i hånden er der købt ny TT cykel og TT cykelhjelm
– meget mere om det samt bikefit på ny TT cykel i mit næste indlæg.

Med nyt udstyr, sponsor og personlig træner er jeg gået mindst et level op, og jeg er top motiveret til 2017 og 2018.

Jeg vil slutte dette indlæg af med at sige tak til fruen, for
at hun igen giver mig plads til at jagte mine drømme. Hvor er du fantastisk
skat.

Og til jer andre – god vintertræning derude, der er heldigvis
snart season.