Før løbet
Vi fik bestilt flybilletter i god tid, og de billigste vi
kunne opdrive var med afgang fra Hamburg.
Jeg har rejst flere gange fra Hamburg og det fungerer rigtig godt, også
selvom der er tre timers kørsel derned.
Fem pizzaer skulle der
til før Pernille og jeg var mætte, men de var også små 😉

Når man flyver med cykel skal man være opmærksom på to ting.
Det første er at du skal bruge en cykelkuffert. Jeg lejede min ved Det sorte
værksted i Beder. Sølle 250 DKK for fem dage – fantastisk. Der var super god
betjening og cykelkufferten var velholdt og meget nem at betjene. Den anden
ting man skal være opmærksom på er, at medbringe cykelkuffert er ca. lige så dyrt som selve flybilletten…
Pernille og jeg
ventede på at trioen blev samlet – Kenneth landede 45 minutter senere med flyet
fra København.

Efter taxi tur fra Palma til Alcudia landede vi i den lejede
lejlighed omkring kl. 1 om natten. Vi var så trætte, at vi hoppede direkte i
seng uden at pakke ud. Vi sov alle uroligt om natten og vågnede så tidligt at
morgenmaden ikke var klar endnu. Vi gik derfor i gang med at samle vores
cykler.
Skønt at få dem samlet,
og se at de stadigvæk var intakte.

Efter morgenmaden – som var vores favorit menu, nemlig morgenmads
buffet – gik vi ned og fik vores startnumre. Resten af dagen gik med at teste
cyklerne, løbe og svømme en kort tur.
Morgenmads buffet – ummm.

Vi gik tidligt i seng, og da vi alle var trætte var det ikke
noget problem at falde i søvn med det samme.

Klokken fem ringede uret på race day og den klassiske
morgenmad blev indtaget (2 x hvid toast med Nutella + en halv banan sammen med
salt stick og vand). Vi var spændte som vi plejer, men den der helt ind i maven
nervøsitet, som jeg plejer at have, udeblev. Måske havde jeg en fornemmelse af,
at OOBLife træningen var givet godt ud, og at jeg rent faktisk var i rigtig god
form.

Vi gik ned til startområdet (vi boede ca. tre kilometer
derfra) og fik efter-pumpet vores cykler og tjekket at alt udstyr var hvor det
skulle være. Herefter gik vi over til svømmestartsområdet.
Der var ca. 18 grader
fra morgenstunden, stort set ingen bølger og månen var stadigvæk oppe.

Løbet
Svømningen var med rullende start, Pernille og Kenneth
stillede sig i 35 – 40 minutters området og jeg havde regnet ud at jeg ca.
ville kunne svømme de 1.900 meter på 42 minutter ud fra mine træningsdata. Big
mistake! Jeg gennemførte på 38 minutter. Kunne have svømmet 1-2 minutter
hurtigere hvis ikke jeg skulle overhale så mange. I kan derfor finde mig i 35 –
40 minutters området til Challenge den 10. juni 😉
Var pænt meget oppe at
køre over den nye PR på svømning.

Efter svømning skulle vi klæde om og op på cyklerne. T1
området var knap 400 meter langt, så det tog sin tid at komme igennem. Men
sikke en følelse at tage ny svømme PR med på cyklen.

Cykelruten bestod af omkring 20 kilometer rimelig flad vej
hen til ”bjerget”, herefter 10 kilometer op af ”bjerget”, så noget op og ned
tre gange de næste 5 kilometer, 10 kilometers nedkørsel med hårnålssving og til
slut næsten 45 kilometer flad vej. Temperaturen var ca. 22 grader ved start og
25 grader ved slut – der var 2 til 5 m/s og skyfrit.

Waaauuu hvor gjorde den nye cykel det vanvittigt godt. Det
føltes næsten som om, at jeg havde fået nye ben som bare straffede den spanske
landevej. Den forskel der er på den gamle racer og den nye TT, er helt vildt –
I’m so happy og jeg glæder mig til at fyre den af igen til Challenge.

Jeg havde aftalt med min træner, at jeg skulle sigte efter
30 km/t og puls på 136 i gennemsnit. Jeg ramte 29,6 km/t og med en
gennemsnitspuls på 140 – en helt ok dag på kontoret.

Ved sidste vandpost på cykelruten fik jeg en dunk der kun
var halvfyldt, det betød at jeg ikke havde vand de sidste 10 kilometer af
ruten. Jeg var dog helt rolig, for jeg
var snart i T2 hvor der plejer at være vand.

Jeg hoppede af cyklen og var i super humør, havde næsten
indfriet de 30 km/t, og det meste var indhentet på de sidste 45 kilometer, hvor
jeg flere gange lå tæt på 40 km/t i gennemsnit. Det er klart at når man
kører op af et ”bjerg” i en time, så mister man noget på gennemsnittet.

Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne løbe til mål uden at
tisse, så jeg valgte at få det overstået i T2, hvilket fungerede meget bedre
end at gøre det på ruten.

Med følelsen af tømt blære, PR på svøm, og en cykeltur der
var næsten perfekt, begav jeg mig igennem T2 og ledte efter en flaske vand, men
jeg fandt desværre ikke en. Pyt, tænkte jeg, jeg får bare noget på det første
vanddepot. Der var bare lige den lille detalje, at første vanddepot først kom
efter knap 3 kilometer.

BUM – efter 2 kilometer var der udsolgt, pulsen steg 20 slag
med et og kroppen sagde bare stop. Jeg måtte ned og gå, bare for at få styr på
pulsen.

Dehydreret – ikke i vild grad, men nok til at jeg fik det
vildt dårligt. Op i løb igen, og langsomt kunne jeg se vanddepotet. Endelig
derhenne og så blev der drukket vand. Samtidig fik jeg svampe med iskold vand
som jeg placerede i nakken. Det hjalp, men der var ikke meget krudt i benene.
Jeg måtte på første omgang ned og gå flere gange, og langsomt kom der styr på
pulsen igen. På anden og tredje omgang fik jeg sporadisk tempoet op, men hver
gang måtte jeg sætte det ned igen, dog uden at gå.
Presset – temperaturen
var steget til 27 grader, 2 til 3 m/s og skyfrit.

Endelig var jeg i mål, normalt plejer jeg at have energi til
at få publikum med på mine sidste meter, men ikke denne gang – der var udsolgt,
havde knap energi til at tage hænderne over hovedet.

Efter løbet
Jeg fik min medalje og
fandt Pernille. Satte mig i en stol, men kunne mærke at hvis jeg ikke
lagde mig ned nu, så ville min krop gøre det for mig. 30 minutter i en solseng
i skyggen og en liter vand gjorde underværker. Herefter fik vi mad og mere at
drikke, og jeg følte mig ok klar igen. Efter et bad og masser af snak tog vi på
restaurant og nød et velfortjent glas vin.
Rødt kød, vin og bearnaise
sauce fejler ikke noget 😉

Herefter var det hjem og i seng.

Der var ingen af os der sov særlig godt den nat – nat
tisseri, ømme stænger og hårde senge hjalp ikke på natsøvnen. Om morgen
slubrede jeg en del vand og så var det over og nyde morgenmads buffet. Haps
haps.

Herefter gik Kenneth og jeg byen rundt og havde mange stop
undervejs, hvor vi tankede væske op. Vi nåede at gå 25 km i mange små etaper –
helt perfekt restitution.
Om aftenen fik vi
tapas og et lille glas vin.

Sponsor
Det var første gang at jeg kørte for min sponsor www.pancolina.com. Det var derfor ekstra
fedt at lave ny PR på den samlede tid med mere end 15 minutter. Der er lidt vej
endnu til at kommer under den magiske 6 timers grænse, men jeg håber og satser
på at det sker til Challenge.

Pancolina er et eksklusivt agriturismo i hjertet af Toscana,
som åbner for booking i slutningen af 2017 og er klar til at modtage de første
gæster til påsken 2018. Meget mere om Pancolina senere på året.

Resume
Det var en super fed oplevelse. Jeg siger det samme som
sidste år – brandet Ironman forstår at lave nogle fantastiske events. Der er
styr på næsten alle detaljer og man føler
sig tryg og i kvalificerede hænder.

Jeg ved ikke helt, om det er besværet værd at tage et event
der kræver flyvetur. På mange måder var bilturen til Barcelona sidste år
nemmere end turen til Mallorca. Men omvendt var det fantastisk at se noget
andet – og alt der er spansk er jo godt ifølge… well mig 🙂

Taknemmelig
Alt overstående var ikke sket, hvis ikke fruen gav mig plads
til at være tosset, så kæmpe tak for det.

Tak til OOBLife og coach Vicenç
for at få mig i så god form på blot tre måneder – meget mere om det i næste
indlæg.

Tak til sponsor Pancolina for cykel og cykelhjelm – det er
helt fantastisk.

Sidst men ikke mindst tak til mine tri-buddies Pernille og
Kenneth, jeg glæder mig til vi skal til Challenge, og så må vi se om jeg kan
bibeholde min 2. plads i vores interne konkurrence på svømning, for ja denne
gang fik jeg ikke kun ene af 3. pladser i den interne konkurrence.

Love you all.
Turister…