Forberedelserne til Aarhus Half Marathon 2017 var måske ikke
de bedste, men det gør bestemt ikke noget når man laver PR med en forbedring på
9:09 minutter.

Ferie
Endelig kom dagen hvor vi skulle på ferie. Jeg havde aftalt med min træner, at det skulle være et meget fleksibelt træningsprogram uden
cykeltræning i de tre ferieuger, da jeg ikke tog cyklen med på ferie.

Jeg trænede på de planlagte dage, men der var kun en dag med
dobbelttræning, hvilket gjorde mig noget nervøs i forhold til hvordan min form
ville være efter ferien. Men da vi først var dernede, var det ret fedt ikke at
skulle træne 14 timer om ugen.

Den hårdest træning var en løbetur, ikke så meget på grund
af afstanden/tiden, men mere det at jeg løb i 34 grader og havde selvfølgelig
glemt at få vand med på turen. To liter vand og afslapning hjælper på sådan en
træning, og et kæmpe notat til mig selv om at huske vand til næste træning.
Selv benene svedte efter løbetur i 34 grader…

Helt generelt var det fantastisk at træne i Spanien, ingen
regn, lidt vind (brise) og varmt. Vandet var ligeledes varmt – så ingen
våddragt – og de fleste steder kunne man se bunden selvom der var 3-5 meter
dybt – fantastisk, altså sådan rigtig fantastisk.

Jeg tilpassede min træning til familiens aktiviteter, som
jeg har gjort de andre år. Det er blevet langt nemmere fordi kids er mere
selvkørende. Det foregår lidt a la: Hvor er der en tidslomme jeg kan udnytte?
Det lykkes altid og det er super fedt, at jeg får pladsen til det. Det betyder
at jeg en gang imellem skal træne tidlig morgen eller sen aften, men det gør
jeg også til hverdag, så det er helt ok.

Jeg holdte heller ikke igen med alkohol, det vil sige at vi
fik vin hver dag og der var også et par gange, hvor jeg blev lidt små beruset.
Ligeledes blev der indtaget rigelig med spansk skinke, pølser, ost og rødt kød.
Mums. Alt i alt en del forkælelse til øjnene og smagsløgene i de tre uger.

Efter ferien
Med nerverne helt uden på kroppen og dirrende ben stille jeg
mig op på vægten… Nej det passer ikke – jeg havde en god fornemmelse af at de
tre uger kun havde kostet lidt på formen og vægten. Så jeg var forberedt. Jeg
havde taget et kilo på, og formen var slet ikke så dårlig som jeg regnede med –
mere om det senere.

Første uge efter ferien var nedtrapningsuge til Aarhus Half,
jeg havde derfor ikke træningspas inden, hvor jeg kunne teste formen af efter
ferien.

Jeg snakkede lidt frem og tilbage med min træner, og han
foreslog at jeg skulle holde 5:00 min/km i pace. Jeg vidste ikke om det var at
gabe over for meget med ferieformen i baghovedet, men det skulle selvfølgelig
have et skud, nu hvor min træner sagde det.

Løbet
Efter at have hyggesnakket med et par gamle
fodboldkammerater og en fra triverden mødte jeg min gamle maraton løbemakker og
kammerat Stampe. Det var dejligt at snakke med ham før start. Han fik flyttet
mit tidsfokus med hyggesnak. Vi ønskede hinanden et godt løb, og jeg gik
længere frem og stillede mig lige foran 1:50:00 ballonen.

Årets mål på halvmaraton var at komme under 1:50:00. Jeg
tænkte derfor, at jeg måtte æde mig selv helt op, hvis 1:50:00 ballonen kom
forbi mig ude på ruten. Jeg så den heldigvis kun den ene gang i startområdet.

Fem minutter til start. Jeg var nervøs, havde ondt i maven, jeg
var sikker på, at jeg havde stillet for høje krav til mig selv – specielt
ovenpå tre ugers sommerferie. Jeg var uden selvtillid og vidste såre simpelt
ikke hvordan jeg skulle kunne løbe så stærkt, men så startede det mentale spil.
Jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt…

Starten lød, vi begyndte at løbe, henover startmåtten og så satte
jeg uret i gang. Jeg løb ud i den ene side og satte kadencen højt. Jeg vidste
fra min træning, at jeg skulle op og løbe omkring 180 i kadence for at holde 5:00
min/km i pace.

Jeg havde indstillet mit Garmin ur til at summe hvis jeg løb
udenfor 04:50 – 05:05. Selvfølgelig kan man (læs: jeg) ikke løbe 100% 5:00
min/km hele vejen, der vil altid være lidt udsving, derfor de 15 sekunders
interval.

De første 2-300 meter summede uret flere gange, men resten
af vejen summede det overhovedet ikke. De gange jeg kiggede på uret under løbet,
lå jeg lige under de 5:00 min/km. Det er det mest kontrollerede løb jeg
nogensinde har gennemført – punktum. Så vildt at kunne løbe så præcist og med
så meget overskud.
Ruten var ret god, der var kun 150 højdemeter og en del
lange stykker uden sving, men eftersom det er et byløb, så er der selvfølgelig
sving specielt inde i midtbyen. Halvvejs vendte ruten, og vi skulle løbe langs
vandet (blandt andet Århus Ø) tilbage. Her fik vi vinden lige på flere gange,
og det var ret hårdt. Jeg lagde mig ind bagved andre deltager, og når de faldt
i tempo, skiftede jeg til den næste. Det giver lidt både fysisk og mentalt at
løbe i ”læ” på den måde.

Vejret var 18 grader, delvist skyet, lidt regn til sidst og
en del vind (8 m/s).

Da der var 2 kilometer tilbage satte jeg tempoet op med få
sekunder, blot for at se om jeg kunne presse mere ud, og det kunne jeg, og
endda helt uden problem. De sidste 300 meter var på AGFs fodboldstadion, og det
er klart at det giver et ekstra boost at løbe på atletikbanen med publikum og
speaker – super fed afslutning.

Over målstregen, stoppede uret, kiggede ned og knyttede
næven i sejrsrus. Sluttid 1:45:31 – præcis 5:00 min/km og med en gennemsnit
kadence på 182. Bum!

Som jeg lidt kæphøj efterfølgende skrev til min træner: Hvis
træneren siger løb i 5:00 min/km, så løber jeg selvfølgelig i 5:00 min/km 😉

Få sekunder efter jeg var kommet i mål, var puls og
vejtrækning normal – det er mega fedt at formen er så god selv efter et hurtigt
løb.
Jeg fik tanket op med vand og frugt og gik ned for at heppe
Stampe ind på de sidste meter. Mens jeg ventede strakte jeg ud, og for første
gang nogensinde fik jeg følelsen af, at mit helt store ”hel maraton spøgelse”
kan overvindes.

Jeg har tidligere løbet fire maraton og ingen af dem er gået
godt. Jeg er aldrig kommet under min magiske grænse som er fire timer. Følelsen
af at kunne overvinde spøgelset til Berlin Marathon den 24. september, er
stadigvæk intakt her to uger efter Aarhus Half, men først skal jeg forsøge at
slå mine tider fra sidste år til KMD Ironman 5150 Aarhus den 9. september.
Meget mere om det løb i næste indlæg.

Husk
at træn.

Følg mig på Facebook og
få besked når jeg skriver nye indlæg 🙂